Opskrift på klassisk othello lagkage
Mad

Klassisk othellolagkage - den bedste opskrift

24. marts 2023
af Katrine Foged Thomsen/Den store bagedyst DR1
Denne fortryllende opskrift på Othellolagkage er lavet af konditor og dommer af Den Store Bagedyst, Katrine Foged Thomsen. Følg den udførlige opskrift, og så er der vist ikke så meget andet at sige end: Klar - parat - bag!
12 personer
Tid i alt 2 t og 0 min

VANILJECREME

  • 7½ dl sødmælk
  • 2 dl fløde
  • 140 g sukker
  • 75 g maizena
  • 1 stang vanilje, korn herfra
  • 140 g æggeblomme

LAGKAGEBUNDE

  • 130 g sukker
  • 200 g æggeblomme
  • 200 g hvedemel
  • 2 tsk. bagepulver
  • 400 g æggehvide
  • 1 stang vanilje, korn herfra

MAKRONER

  • 150 g marcipan
  • 150 g sukker
  • 60 g æggehvide

KAKAOGLASUR

  • 200 g flormelis
  • 4 spsk. kakao
  • lidt varmt vand

MARCIPANBÅND

  • 270 g marcipan
  • 180 g flormelis
  • 60 g glukosesirup

PYNT

  • 7½ dl fløde
  • friske jordbær og citronmelisse

Opskrift - sådan laver du en klassisk othellolagkage

Vaniljecreme

  1. Kog mælken op.
  2. Bland de tørre ingredienser sammen. Pisk æggeblommer og fløde i.
  3. Når mælken koger, piskes blandingen i. Lad cremen koge godt til den tykner. Afkøl.

Lagkagebunde

  1. Pisk æggeblommer, vanilje og sukker godt sammen. Bland de tørre ingredienser sammen og vend dem i æggesnapsen.
  2. Pisk æggehviderne. Vend det hele sammen.
  3. Bag ved 190 grader i to bradepander med bagepapir til let gyldne.

Makroner

  1. Rør marcipan og sukker sammen. Rør æggehviderne i lidt ad gangen.
  2. Sprøjt massen ud til makroner på bagepapir. Bag ved 190 grader.

Kakaoglasur

  1. Rør ingredienserne sammen til en tyk glasur uden klumper.

Marcipanbånd

  1. Ælt marcipan, flormelis og glykosesirup sammen.

Pynt

  1. Pisk den kolde vaniljecreme godt igennem og tilsæt ¼ af flødeskummet.
  2. For en kagering med kageplast. Stik tre lagkageringe ud af dine bunde. Læg ringen på et stykke kagepap, og læg en bund i ringen.
  3. Læg et lag vaniljecreme. Læg et lag af smuldrede makroner. Gentag. Læg til sidst en bund på toppen.
  4. Lun glasuren en smule, så den flyder, og smør et lag glasur på toppen. Rul et marcipanbånd og læg det omkring kagen.
  5. Sprøjt flødeskum i et pænt mønster langs kanten og pynt med jordbær og citronmelisse.

Få alle opskrifterne fra den "Den store bagedyst" på dr.dk/mad

Hvad betyder othello?

Den er faktisk en dansk opfindelse, othellolagkagen — det er opkaldt efter et shakespear-stykke, Othello, og den har været en ting siden år 1900.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også