Desserter

Jule-konfekt - julens klassiker

Den ultimative julekonfekt, som vi alle kender og elsker, er makkerparret marcipan og nougat - en uundværlig klassiker i julen. Få opskriften på den lækre konfekt her

Den ultimative konfekt (40-45 stk.)

 
DET SKAL DU BRUGE TIL DEN ULTIMATIVE KONFEKT
400 g Original ODENSE Marcipan
200 g ODENSE Blød Nougat
100 g mandler
100 g ODENSE Mørk chokolade
 

Opskrift - sådan laver du den ultimative konfekt

 
1. Hak mandlerne, og rist dem på en bageplade i ovnen ved 150° i 15 minutter, til de er letgyldne.
 
2. Rul imens marcipanen ud, og læg den herefter i en firkantet form (jo tykkere færdigt konfektstykke du ønsker, jo mindre form skal du bruge).
 
3. Smelt nougaten over vandbad,og bland med mandler.Hæld nougatmassen over marcipanen, så nougaten bliver ca. 1 cm høj – eller efter ønske. Sæt den på køl, indtil den er fast (ca. 30 minutter).
 
4. Til sidst tempereres den mørke chokolade, inden den smøres på toppen af den faste nougat. Lad det størkne, og tag derefter det store stykke konfekt ud af formen, og vend det på hovedet.
 
5. Herefter smøres chokolade hen over marcipanen.Når chokoladen er størknet,skæres konfekten ud i den ønskede størrelse.
 
Har du lyst til at give dig i kast med mere konfekt? Prøv de skønneste nougatmedaljer.
 
Læs mere om: