Desserter

Høost med sesamdressing og rugbrødschips

Nytårsmenu: Giv den fuld gas med den perfekte nytårsmenu. Her får du opskriften på en skøn mellemret bestående af høost med sesamdressing og rugbrødschips

Høost med sesamdressing og rugbrødschips til 6 personer

Sorte sesamfrø har en let salt smag og ser flotte ud sammen med den lyse ost.
 
INGREDIENSER
300 g Høost
 
SESAMDRESSING
2 spsk. hvid balsamicoeddike
7 spsk. flydende honning
3 spsk. sorte sesamfrø
 
RUGBRØDSCHIPS
daggammelt rugbrød
2 spsk. olivenolie
1 spsk. flagesalt
Skær osten i 6 stykker.
 

Opskrift - sådan laver du høost med sesamdressing og rugbrødschips

 
1. Sesamdressing: Hæld eddike i en lille gryde. Kog det op, og tilsæt honning. Kog op igen, sluk så for kogepladen, og rør sesamfrø i.
 
2. Rugbrødschips: Skær rugbrødet i meget tynde skiver. Del dem i kvarter, og læg dem på en bageplade med bagepapir. Dryp med olie, og drys med salt. Bag dem sprøde i ovnen ved 180° i ca. 7 minutter. Lad dem køle af på en rist.
 
3. Servering: Skær osten i 6 stykker, og anret dem på 6 tallerkener. Hæld sesamdressing over, og læg rugbrødschips ved.
 
VINMENU
Le Arche Prosecco: Vinen er tør, men har samtidig en blød smag.
Selaks Sauvignon Blanc: Flot, klar og rank stil, som bakkes op af en dejlig frugtsyre.
Chablis La L’arme D’or: Vinen har en lys gul farve, en duft af blomster og et hint af røg.
Masi Modello Hvid: Tør med harmonisk syre og en god smøragtig fylde. 
Lindemans Pinot Noir: Fyldig vin med en frugtrig smag.
Contrada di San Felice: Mørk, tæt og markant med en god portion garvesyre.
 
 
Læs mere om: