Hindbærmarmelade med ribs, lime og hibiscus
Desserter

Hindbærmarmelade med ribs, lime og hibiscus

af sus 26. juli 2021
Mix hindbærrets sødme med den fine syrlighed fra ribs og lime. De fine tørrede hibiscusblade giver også syrlighed, og samtidig bidrager de til den flotte røde farve
8 personer
Tid i alt 20 min

Det skal du bruge

  • 350 g friske hindbær
  • 175 g ribs (evt. frosne)
  • 2 tsk. tørrede hibiscusblade (eller hybenroseblade)
  • 250 g økologisk syltesukker
  • finrevet skal og saft af 1 økolime

Opskrift - sådan laver du hindbærmarmelade med ribs, lime og hibiscus

  1. Bland hindbær, ribs og hibiscusblade med syltesukker, og lad det trække i 1 time. Varm det meget langsomt op, til det knap når kogepunktet. Lad det småsimre i 10 minutter. Fjern evt. det skum, der dannes langs kanten.
  2. Tilsæt limeskal og saft, og smag på syltetøjet. Lav en stivelsesprøve på en lille tallerken, og stil den i køleskab. Se om tykkelsen er tilpas, ellers kom lidt mere af syltesukkeret i, og kog igen i 4-5 minutter.
  3. Kom det på rene, skoldede glas, og luk dem med film, syltepapir og/eller skoldede låg. Opbevares på køl efter åbning.

 

Herunder finder du flere opskrifter med hindbær

Andre lækre opskrifter