gateau marcel chokoladekage
Desserter

Gateau Marcel chokoladekage i to lag

af Emma Martiny 13. oktober 2017
Foto: Nina Malling, skovdalnordic.com
Masser af mørk chokolade, der smelter på tungen og spreder ren, rå nydelse i hele kroppen. Mmm, mere chokolade til alle! Så bliver verden et lidt bedre sted. Her får du opskriften på Gateau Marcel chokoladekage i to lag

Gateau Marcel chokoladekage i to lag

Tid: 30 minutter. Ovntid: 50 minutter Antal: 15-20 stykker   DET SKAL DU BRUGE 400 g god mørk chokolade, mindst 70 % 400 g smør 400 g sukker 8 æggeblommer 10 æggehvider 1 springform, ca. 18 cm i diameter  
  PYNT 50 g mørk chokolade evt. spiseligt guldstøv  
  PRØV OGSÅ: Klassisk Gateau Marcel chokoladekage  

Opskrift - sådan laver du Gateau Marcel chokoladekage i to lag

  1. Tænd ovnen på 175°. Hak chokoladen groft, og smelt chokolade, smør og 300 g sukker over vandbad. Tag det af varmen. Pisk æggeblommer i, så chokoladeblandingen tykner. Pisk æggehvider og 100 g sukker til en sej og blank marengsmasse i en anden skål. Vend forsigtigt marengsen i chokoladeblandingen. Del nu dejen i 2 skåle, og sæt den ene i køleskabet.   2. Dæk bunden af springformen med bagepapir, og sæt resten af formen fast, så den holder bagepapiret på plads. Smør formens indvendige sider med smør, og drys med lidt sukker. Fordel halvdelen af den ene skål kagedej (¼ af den samlede mængde) i springformen, og bag den i ovnen i ca. 25 minutter. Lad kagen køle lidt af, inden den fjernes fra springformen (lad bagepapiret sidde på, indtil kagebunden er helt afkølet). Gør igen formen klar med nyt bagepapir, smør og et drys sukker, og hæld den anden halvdel kagedej fra skålen (¼ af den samlede mængde) i. Bag bunden i ovnen i 25 minutter, og lad den køle af i formen. Fordel halvdelen af kagedejen fra køleskabet over bunden i formen. Placér den anden kagebund over, og top med den resterende kagedej. Sæt lagkagen på køl natten over. Pynt med chokoladespåner og måske lidt guldstøv inden servering.