Gâteau Marcel med hvid chokolade og hindbær
Mad

Gâteau Marcel med hvid chokolade og hindbær

7. april 2021
Af: af Emma Martiny
Foto: Winnie Methmann
Du kender den sikkert den klassiske Gâteau Marcel med mørk chokolade. Prøv noget nyt med denne opskrift på skøn Gâteau Marcel med hvid chokolade og hindbær!
25 min10 personer
Tid i alt 1 t og 0 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 200 g hvid chokolade
  • 200 g smør
  • 200 g sukker
  • 1 vaniljestang
  • 4 æggeblommer
  • 5 æggehvider
  • 50 g usaltede pistacienødder
  • 2 bakker hindbær
  • 1 springform, ca. 18 cm i diameter
  • lidt smør og sukker til formen

Opskrift- sådan laver du Gâteau Marcel med hvid chokolade og hindbær

Tid: 30 minutter. Bagetid: 25 minutter. Hviletid: Natten over

  1. Tænd ovnen på 150°.
  2. Hak chokoladen groft, og smelt den over vandbad i en skål sammen med smør, halvdelen af sukkeret, vaniljekorn og vaniljebælg. Tag skålen af varmen.
  3. Pisk æggeblommer i chokolademassen, så den tykner.
  4. Pisk æggehvider og resten af sukkeret sammen til en sej og blank marengsmasse i en anden skål.
  5. Vend forsigtigt marengsmassen i chokolademassen.
  6. Del dejen i 2 portioner i hver sin skål, og sæt den ene portion i køleskabet.
  7. Beklæd bunden af springformen med bagepapir, og sæt resten af formen fast, så den holder bagepapiret på plads.
  8. Smør formens indvendige sider med smør, og drys med lidt sukker. Fordel den ene portion kagedej i bunden af springformen.
  9. Hak pistacienødderne. Drys halvdelen af hindbærrene og halvdelen af pistacienødderne over kagedejen i formen, og bag den i ovnen i ca. 25 minutter.
  10. Lad kagen køle helt af.
  11. Fordel den anden halvdel af dejen oven på den kolde kage, og sæt den på køl natten over.
  12. Pynt med de resterende hindbær og pistacienødder inden servering.

Er du på udkig efter flere opskrifter? Så se med her:

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også