Dutch baby med bananer og is
Mad

Dutch baby med bananer og is

14. februar 2019
af Timm Vladimir
Foto: Columbus Leth
En dutch baby er en slags pandekage, som er bagt i ovnen, og når den serveres med bananer og is, bliver det til en fusion af pandekagelykke og bananasplit. Her får du opskriften på dutch baby med bananer og is
4 personer
Tid i alt 1 t og 0 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 150 g hvedemel
  • 4 æg
  • 2½ dl mælk
  • 1 spsk. sukker
  • 1 knivspids salt
  • 50 g smør

STEGTE BANANER

  • 2 bananer
  • smør til stegning
  • olivenolie til stegning

TIL SERVERING

  • 125 g blåbær
  • ½ l vaniljeis
  • 2 spsk. flormelis

Opskrift - sådan laver du dutch baby med bananer og is

1. Rør mel, æg, mælk, sukker og salt sammen til en jævn dej. Smelt smørret, og rør halvdelen i dejen. Lad dejen trække 20 minutter. Skræl bananerne, skær dem i skiver, og steg dem i lidt smør og olie på en pande, der kan gå i ovnen, til de tager let farve. Tag dem af panden, og stil panden i ovnen. Tænd ovnen på 225°. Tag panden ud, når ovnen er varm, hæld det resterende smør i, og hæld dejen i. Sæt panden tilbage i ovnen, og bag pandekagen i 18-20 minutter, til den er gyldenbrun og puffet op i kanterne. 2. SERVERING: Anret de stegte bananer, blåbær og vaniljeis oven på pandekagen i panden, giv den et godt drys flormelis, og servér med det samme. TIP: Lad panden varme langsomt op til den høje temperatur i ovnen i stedet for at stille den direkte ind i en knaldvarm ovn. PRØV OGSÅ: Klassiske amerikanske pandekager
https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også