Citronkage med blå birkes
Desserter

Citronkage med blå birkes

8. september 2014Opdateret 3. april
af Helle Rosenkrantz
Rikke lavede denne skønne og transportabel kage med masser af blå birkes og en frisk smag af citron.

Kagen

  • 1 vaniljestang
  • 250 g rørsukker
  • 340 g stuetempereret smør
  • 200 g flormelis
  • 7 æg
  • ½ tsk. bagepulver
  • 300 g hvedemel
  • 1 ½ dl kartoffelmel
  • 40 g blå birkes
  • Revet skal og saft af 1½ vasket citron
  • 260 g ren rå marcipan
  • 75 g stuetempereret smør
  • 2 æg

Citronglasur

  • Revet skal af 1 økologisk citron
  • Saft af 1 økologisk citron
  • 1 æggehvide (30 g)
  • ca. 200 g flormelis

Pynt

  • 20 g usaltede pistaciekerner
  • 5 g frysetørrede hindbær
  • 50 g ren rå marcipan
  • Rød pastafarve
  • Bogstavsudstikkere

Fremgangsmåde

  1. Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud
  2. Bland vaniljekornene med en spsk. af rørsukkeret
  3. Tag 100 g af rørsukkeret fra og læg det i en skål til senere.
  4. Pisk vanilje, rørsukker og flormelis sammen.
  5. Skær smørret i mindre stykker og tilsæt. P
  6. Pisk videre indtil dejen er lys og luftig
  7. Tilsæt æggene i et ad gangen mens der piskes
  8. Bland bagepulver, hvedemel og kartoffelmel og sigt det ned i dejen
  9. Tilsæt blå birkes
  10. Tilsæt reven skal og saft af 1 citron
  11. Vend forsigtigt dejen rundt, til den er homogen
  12. Riv marcipanen på den grove side af rivejernet
  13. Tilsæt sukker og rør rundt til sukkeret er integreret i marcipanen
  14. Skær smørret i små tern, tilsæt og rør
  15. Tilsæt æg til marcipanmassen og rør i ca. 2 minutter
  16. Vend forsigtigt marcipanmassen sammen med dejen og vend forsigtigt rundt
  17. Hæld dejen i en form beklædt med bagepapir/smurt bageform ca. 26 x 30 cm
  18. Bages på midterst rille i en 180 C grader varm ovn i ca. 40 minutter

Glasur og pynt

  1. Tilsæt reven skal af 1 citron, saft af ½ citron og æggehviden til flormelissen (tilsæt evt. vand eller mere citronsaft, hvis glasuren virker for ”tør”) og rør det sammen.
  2. Lav et kornet, put lidt glasur derned i, og lav en kant hele vejen rundt på den afkølede kage. På den måde flyder glasuren ikke ud over kanterne
  3. Smør kagen med den resterende glasur.
  4. Hak de usaltede pistaciekerner groft
  5. Drys pistaciekernerne og de frysetørrede hindbær over glasuren inden den størkner helt
  6. Farv marcipanen med rød pasta arve.
  7. Brug en tændstik til at afmåle den røde farve.
  8. Stik bogstaver ud i marcipanen.
  9. Lad bogstaverne tørre 5 minutter, inden du flytter dem over på kagen.

Se flere opskrifter fra Den Store Bagedyst lige her.

Læs også