Opskrift på jødekager - sprøde og lækre
Desserter

De bedste jødekager

24. november 2014
25. november 2014 - af Gitte Heidi Rasmussen, foto: Bjørn Jakobsen
Jødekager er en klassiker til julens store hjemmebageri - prøv at udstikke kagerne i andre former f.eks. hjerter eller snefnug.

DET SKAL DU BRUGE

  • 250 g hvedemel
  • ½ tsk hjortetaksalt
  • 125 g sukker
  • 175 g smør
  • 1 æggeblomme
  • 1 æg til pensling

PYNT

  • Kanel
  • Perlesukker
  • 50 g mandler

Opskrift - sådan laver du jødekager

  1. Bland mel, hjortetaksalt og sukker.
  2. Smuldr smørret i blandingen og saml dejen med æg. Lad dejen hvile i køleskabet et par timer.
  3. Rul dejen ud og skær den i ruder med en klejnespore eller udstik til ca. 5 x 5 cm.
  4. Læg kagerne på bageplade med bagepapir og pensl med sammenpisket æg.
  5. Bland kanel og perlesukker.
  6. Drys blandingen og hakkede mandler på kagerne og bag dem ved 200 grader i ca. 5 min.
  7. Lad kagerne afkøle på bagerist og opbevar i en tætsluttende dåse.

Hvorfor hedder de jødekager?

Jødekager er indbegrebet af jul, og er en af de mest populære småkager at lave. Jødekagen stammer fra 1700-tallet, fordi jødekager blev solgt på jødiske bagerier - heraf navnet. Igennem tiderne er der blevet lavet mange forskellige versioner af opskrifter på jødekager, og de er blevet fornyet på ny. Denne opskrift på jødekager er traditionel, lige til og nem at lave.

God fornøjelse! 

Få flere opskrifter på julens bedste småkager ved at kigge i galleriet nedenunder

Læs også