https://imgix.femina.dk/media/article/1224-chokoladeparfait.jpg
Mad

Chokoladeparfait med cappuccinosauce

22. marts 2022
af Camilla Zarah Lawes
Foto: Lars Ranek
Tilbered desserten dagen før, og opbevar cappuccinosaucen i en gryde på komfuret, så er den lige til at hælde på parfaiten, før den serveres. Glukosesirup kan du købe i velassorterede supermarkeder og specialbutikker
4 personer

DET SKAL DU BRUGE

  • ½ l piskefløde
  • korn af 1 god vaniljestang
  • 8 pasteuriserede æggeblommer (4 bægre)
  • 120 g flormelis
  • 100 g smeltet mørk chokolade

CAPPUCCINOSAUCE

  • 1½ dl MEGET stærk kaffe
  • 50 g sukker
  • 20 g glukosesirup

Pisk fløden til skum, og sæt det til side. Skrab vaniljekornene ud af vaniljestangen, og pisk æggeblommerne helt lyse og luftige med flormelis og vaniljekorn (det tager ca. 7 minutter med en elpisker). Hæld chokoladen i, og rør godt.
Vend lidt af flødeskummet i chokolademassen, og vend blandingen ned i resten af flødeskummet til en ensartet luftig masse. Fordel cremen i små glas, og luk dem til med husholdningsfilmen. Frys dem i mindst 4 timer, og gerne natten over.
Cappuccinosauce: Hæld kaffen i en lille flad gryde med sukker og glukosesirup. Kog det sammen. Tag det fra blusset, og lad det afkøle. Tag glassene med chokoladeparfait ud af fryseren, 20 minutter før de skal spises. Hæld cappuccinosauce på, lige før de serveres.

PRØV OGSÅ: Chokolademousse med sukkerristede pistacienødder

Læs også