Mad
23. august 2012

Chokolademousse med hindbærsyltetøj

Lagkagen er i den tunge afdeling, og den smager selvfølgelig helt vidunderligt. Du kan selv bage bundene eller hoppe over, hvor gærdet er lavest, og købe dem hos din bager
Af: Camilla Zarah Lawes
https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/mad/desserter/2012/08/1234-chokomousse-med-hindbaersyltetoej/1234-chokolademousse-copy-2.jpg

Foto: Lars Ranek

Lagkagen er i den tunge afdeling, og den smager selvfølgelig helt vidunderligt. Du kan selv bage bundene eller hoppe over, hvor gærdet er lavest, og købe dem hos din bager
9 personer

DET SKAL DU BRUGE

  • 2 gode lagkagebunde
  • 125 g hindbærsyltetøj (ca. ½ glas)
  • 100 g god mørk chokolade (kakao-indhold 70 %)
  • 4 æggeblommer (2 bægre pasteuriserede)
  • 40 g sukker
  • 2½ dl piskefløde

CHOKOLADEGLASUR:

  • 2 dl piskefløde
  • 100 g mørk chokolade
Annonce

Opskrift - Sådan laver du chokolademousse

Spænd bagepapir fast i bunden af en 22 cm stor springform. Skær lagkagebundene til, så de passer i formen. Læg den nederste bund i formen, og smør den med alt syltetøjet. Stil til side.
Hak chokoladen helt fint, og smelt den over et vandbad. Pisk æggeblommerne helt hvide med sukkeret, og hæld forsigtigt den smeltede chokolade i, mens du pisker. Stil til side. Pisk fløden til skum, og vend ¹⁄3 af skummet over i chokoladeblandingen, og vend chokoladeblandingen forsigtigt tilbage i resten af flødeskummet. Fordel moussen over bunden med syltetøj, og læg en bund over kagen. Pak form og kage ind i film, og sæt den i køleskabet i minimum 4 timer eller natten over.
Bring fløden i kog. Hak chokoladen fint, og rør den i den fingervarme fløde. Smør et tyndt lag chokoladeglasur over kagen. Stil den køligt, så glasuren kan sætte sig. Tag kagen ud af formen, og servér den i små stykker.

Prøv også:
Små hindbærtærter

Chokoladelage med mælkechokoladecreme

Læs mere om:

Annonce

Læs også

Annonce

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.