

Brownie med hindbærmousse og chokoladeganache
DET SKAL DU BRUGE
- 200 g smør
- 200 g mørk chokolade, 70 %
- 100 g hvedemel
- 3 æg
- 250 g sukker
- ½ tsk. salt
- 1 springform, ca. 25 cm i diameter
HINDBÆRMOUSSE
- 6 blade husblas
- 1 vaniljestang
- 40 g sukker
- 400 g frosne hindbær
- ½ l piskefløde
CHOKOLADEGANACHE
- 150 g mørk chokolade
- 1½ dl piskefløde
PYNT
- 125 g friske hindbær
Opskrift: Sådan laver du brownie med hindbærmousse og chokoladeganache
-
Brownie: Tænd ovnen på 175°.
-
Smelt forsigtigt smør og chokolade i en gryde.
-
Pisk mel, æg, sukker og salt sammen med en elpisker i en skål til en luftig masse.
-
Vend chokoladeblandingen i æggemassen.
-
Beklæd bunden af springformen med bagepapir, og hæld dejen i.
-
Bag kagen i ovnen i ca. 25 minutter, og lad den herefter køle helt af.
-
Hindbærmousse: Læg husblas i blød i koldt vand i 10 minutter.
-
Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud, og kog vaniljekorn og vaniljebælg op i en gryde sammen med sukker og frosne hindbær. Lad blandingen koge et par minutter, og tag den af varmen.
-
Klem husblassen fri for væde, og rør den i den varme hindbærblanding i gryden, til den smelter. Lad massen køle lidt af.
-
Pisk fløden til skum.
-
Vend lidt af flødeskummet i gryden, og hæld dernæst forsigtigt hindbærmassen op i det resterende flødeskum, og vend det sammen.
-
Fordel hindbærmoussen over browniebunden i springformen, og stil kagen på køl i mindst 3 timer, så moussen kan sætte sig.
-
Chokoladeganache: Hak chokoladen, og smelt den forsigtigt over vandbad. Tag skålen af varmen.
-
Bring fløden i kog i en kasserolle, og hæld den straks over chokoladen. Rør rundt i skålen med en dejskraber, til ganachen bliver flot blank.
-
Tag kagen ud af springformen, og sæt den på et kagefad.
-
Hæld ganachen over, og pynt kagen med friske hindbær.
-
Servér straks, eller stil din brownie med hindbærmousse og chokoladeganache på køl indtil servering.
Mere brownieinspiration?


Lækker brownie med skumfiduser og lakrids

Nem brownie med californiske rosiner og mørk rom
Brownie - en sikker vinder
Du går sjældent galt i byen med en brownie, for det er de færreste, der kan modstå den lækre chokoladekage - og det bedste af det hele er, at den er nem at lave. Hvis du vil udfordre dig selv og imponere dine gæster lidt ekstra, kan du prøve denne chokoladefyldte brownie med hindbærmousse og chokoladeganache.
Opskriften består af flere trin, så vil du gøre det lidt nemmere for dig selv, kan du gå i gang med at bage kagen et par dage før, du skal servere den. Vi lover til gengæld, at resultatet er al arbejdet værd - vi kalder den nemlig for verdens bedste brownie! Der er nemlig få ting, der overgår sammensætningen af brownie, hindbærmousse og chokoladeganache.

Sådan ser den færdige brownie med hindbærmousse og chokoladeganache ud. Fantastisk og fyldt med chokolade!
Hvis du gerne vil undgå gluten, kan du prøve vores glutenfri brownie, og skal det være lidt sundere, finder du også en opskrift på små sunde brownies.

Brownie med karamelcreme og bær

