Duften af brændte mandler er hel unik. Servér dem som en skøn snack en kold vinteraften, eller tag et kræmmerhus med brændte mandler med på skøjtebanen
DET SKAL DU BRUGE
2 dl vand
300 g sukker
400 g store spanske mandler
2 tsk. eddike
1 spsk. smør
Sådan laver du brændte mandler
Kog vand, sukker, mandler og eddike sammen til en tyk sirup i en tykbundet gryde. Tilsæt smør, hæld det hele ud på bagepapir, og skil mandlerne ad med en træske. Afkøl mandlerne. Rist dem på en stor varm stegepande, til de er flotte mørke og gyldne. Afkøl på bagepapir. De brændte mandler holder sig bedst sprøde i en papirpose eller i bagepapir.
Server mandlerne som snack på en kold vinteraften eller juleaften til julebordet.