

Blåbær-cheesecake
19. december 2013Blåbær-cheesecake er en af de rigtig gode inden for kategorien cheesecake. Kombinationen af den bløde ostecreme og de syrligt søde blåbær er intet mindre end himmelsk i denne blåbær-cheesecake.
Blåbær-cheesecake
16 stk.
Det skal du bruge
Bund:200 g smør250 g digestive75 g kokosmel
Ostecreme:500 g mascarponeeller flødeost naturel1 dåse kondenseret mælkSaft og fintrevet skal af1 økoappelsin1 stang vanilje75 g sukker5 blade husblas
Pynt:250 g blåbær
Sådan gør duSmelt smørret i en gryde. Knus kiksene f.eks. i en foodprocessor eller multihakker. Rør kiks og kokosmel sammen med smeltet smør. Beklæd en tærteform eller en lille bradepande, ca. 20 x 30 cm, med bagepapir og pres blandingen godt ned i, så hele bunden er dækket.
Pisk mascarpone, kondenseret mælk, appelsinskal og -saft, vaniljekorn og sukker godt sammen. Læg husblassen i blød i 5 min. i koldt vand og smelt den over vandbad. Hæld den smeltede husblas i ostecremen, mens der piskes.
Hæld ostecremen hen over kiksebunden og sæt tærten i køleskab i mindst 2 timer, til den er fast og skærbar.
Pynt din blåbær-cheesecake med blåbær og server.
Er du helt vild med chokolade? Klik dig igennem det inspirerende galleri med 25 fantastiske opskrifter med chokolade:
[aller-gallery:3]
Læs også
