https://imgix.femina.dk/media/1b9efa53b7224638816b255e26bd6ecb.jpg
Krop & velvære

Kom mavedellen til livs med blåbær

13. juni 2012
af Redaktionen
foto: Shutterstock
Blåbær kan virke slankende, men det er afgørende, hvilken type blåbær man spiser

Mange af os er konstant på jagt efter lige netop den træningsform eller dem type mad, der kan hjælpe os med at komme de ekstra kilo til livs.

Flere undersøgelser har i den forbindelse fokuseret på blåbær, og faktisk fundet ud af, at de her små blåbær har en effekt, og det er særligt på den irriterende mavedelle - blåbær kan faktisk være med til at reducere mavedellen.

Vil du have et overblik over, hvad de forskellige typer vitaminer er gode for - find det her

Men man skal være opmærksom på, hvilke blåbær man spiser, for der er nemlig forskel på om blåbær er helt blå eller hvide inden i, påpeger Rikke Goerlich, der er phytoterapeut.

- Der er forskel på bærrene. Vælg de blåbær, som er blå hele vejen igennem, dem du får tænder som Harald Blåtand af. Det er nemlig de blåbær, forskerne har koncentreret sig om. De andre blå bær kan også have en virkning, men det er de helt blå, der henvises til i forbindelse med et vægttab, siger hun til Ugebladet SØNDAG.

Men den slanke mave er ikke sikker, selv om man spiser blåbær, forklarer Rikke Goerlich.

- Der kan der være en hæmmende faktor som eksempelvis stress, manglende søvn, dårlig fordøjelse og inflammation.

Vil du prøve at lave ispinde med blåbær, kan du få opskriften her

Alderen kan også være en af årsagerne til, at blåbær ikke virker slankende, som vi ønsker.

- Det kan være, at du binder væske, og alderen har også en betydning for vores fedtforbrænding, afslutter Rikke Goerlich.

Læs også