Bedstefars skæg
Mad

Bedstefars skæg

23. marts 2023
af Camilla Zarah Lawes
Foto: Lars Ranek
Hvorfor den klassiske kage med saftig bund og sprød marengs lige netop hedder sådan, vides ikke – men den er lækker! Få opskriften på bedstefars skæg her.
Tid i alt 40 min

INGREDIENSER

  • 150 g blødt smør
  • 300 g sukker
  • 4 æggeblommer
  • 400 g hvedemel
  • 1 spsk. bagepulver
  • 2½ dl sødmælk
  • 6 spsk. hindbærsyltetøj

MARENGS

  • 4 æggehvider
  • 250 g sukker
  • flormelis til drys

Bedstefars skæg er en en lækker, saftig sandkage med marmelade og marengs på toppen. Måske husker du kagen fra din barndom?

Kagen er nem at bage, og dine gæster vil helt sikkert elske den. Og mon ikke de også synes, det er lidt nostalgisk at få serveret et stykke bedstefars skæg?

Sådan bager du bedstefars skæg

  1. Pisk smør og sukker, til det er lyst og luftigt.
  2. Del æggene i hvider og blommer. Tilsæt æggeblommerne, én ad gangen.
  3. Bland mel og bagepulver, og tilsæt det skiftevis med mælken. Rør, til dejen er ensartet.
  4. Fordel dejen i en springform (24 cm i diameter). Bag kagen i en 180° varm ovn i 30 minutter.
  5. Tjek med en spids kniv, om den er helt gennembagt. Tag kagen ud af ovnen, og skru ovnen op på 200°.
  6. Smør kagen med et tykt lag hindbærsyltetøj.

Marengs

  1. Pisk æggehviderne stive, og pisk sukkeret i. Pisk godt, til du har en tyk marengsmasse.
  2. Fordel marengsmassen over kagen, og bag kagen videre i ca. 10 minutter, til marengsen er gylden.
  3. Afkøl, og drys med flormelis.

Tip: Bedstefars skæg skal helst serveres samme dag, så marengsen ikke når at blive blød.

Opskrifter på flere klassiske kager? Bliv inspireret herunder:

Læs også