amagerkiks
Mad

Amagerkiks med nougat

11. april 2022
af Camilla Zarah Lawes
Foto: Lars Ranek
Mørk og lys chokolade smager bare så godt sammen – især med de kandiserede nødder og blød nougat. Få opskriften på de lækre amagerkiks med nougat her
15 stk

DET SKAL DU BRUGE

  • 10 g pistacienødder
  • 1 spsk. æggehvide
  • 1 spsk. flormelis
  • 100 g Valrhona Jivarachokolade 40 %
  • 100 g Valrhona Manjarichokolade 64 %
  • 50 g mandelsplitter
  • 50 g nougat

1. Rist nødderne gyldne i en 150° varm ovn, det tager 5-7 minutter. Tag nødderne ud,og afkøl dem. Skru ovnen ned til 100°.

2. Rør æggehvide med flormelis.Vend nødder i blandingen, og fordel dem på en bageplade med bagepapir. Rør ind imellem, så nødderne ikke hænger sammen. De skal have ca. 35 minutter, så er de kandiserede (mærk, om hvidemassen er fugtig – nødderne er først færdige, når de ikke er fugtige mere). Afkøl.

3. Smelt de 2 slags chokolade i hver sin skål. Sæt chokoladen i små klatter på ca. 5 cm (brug en ske eller en sprøjtepose) på en bageplade med bagepapir, og vær opmærksom på, at chokoladen stivner hurtigt. Drys nødderne på de mørke stykker chokolade sammen med mandelsplitter, inden chokoladen stivner. Afkøl helt.

4. Læg en af hver slags chokoladekiks sammen om en teskefuld nougat (tryk dem forsigtigt ganske let sammen). Stil køligt, til konfekten skal spises.

PRØV OGSÅ: Peanutbutter-barer

Læs også