æblekage
Desserter

Æblekage med honningristet nødderasp

Ny dejlig udgave af den traditionelle æblekage. Pas på, den mætter overraskende meget, så lav ikke portionerne for store!

Æblekage med honningristet nødderasp til 4 personer

DET SKAL DU BRUGE TIL ÆBLEKAGE MED HONNINGRISTET NØDDERASP

600 g æbler
1 stang vanilje
¾ dl vand
1 dl lyst rørsukker

RASP
40 g mandler, smuttede
40 g pecannødder
30 g usaltede pistacienødder
1 lille økocitron
2 spsk. fast dansk honning
15 g smør
4 spsk. Gourmet rasp (grov rasp)
40 g tørrede blåbær

PYNT
1½-2 dl let pisket flødeskum

 

PRØV OGSÅ: Gammeldags æblekage som vor mormor lavede den

 

Opskrift - sådan laver du æblekage med honningristet nødderasp

1. Skræl æblerne, og skær dem i terninger på ca. 2 x 2 cm. Skrab vaniljekornene ud, og gem dem. Klip stænglen i mindre stykker. Kog vand, sukker og vaniljestang op, og kom æblerne i. Damp dem møre under låg i 5-10 minutter. Rør vaniljekornene i. Afkøl æblerne helt i lagen, evt. til næste dag.

2. Hak mandler og nødder groft. Skræl citronen helt tyndt, og hak skallen meget fint. Smelt honningen på panden, og rør smørret i, når den bobler. Vend nødder, rasp og blåbær i, og rør i det, til det er gyldent. Vend citron i til sidst. Hæld det på bagepapir, og køl helt af. Opbevar det i et tæt glas.

3. Tag æblestykkerne op af lagen, og læg dem lagvis med nødderaspen i ikke for store glas. Kom flødeskum på toppen eller i en skål for sig

Læs mere om: