Snickers-snitter fra Den store bagedyst
Mad

Den store bagedyst: Snickers-snitter

11. april 2022
Af: af Nipuni Julie Jakobsen/Den store bagedyst - DR1
Nipuni fra 'Den store bagedyst' lavede disse lækre snickers-snitter i det første program i 6. sæson. Snitterne består af en knasende kiksebund med peanuts, blød saltkaramel og et godt lag chokolade.

INGREDIENSER

  • 110 g smør
  • 100 g saltede peanuts
  • 250 g mel
  • 100 g sukker

SALTKARAMEL

  • 180 g caramel chokolade/dulcey chokolade
  • 20 g lys sirup
  • 2 dl piskefløde
  • 100 g sukker
  • 1 spsk. havsaltflager
  • 200 g saltede peanuts

DEKORATION

  • 50 g caramel chokolade/dulcey chokolade
  • 350 g mørk chokolade (gerne mindst 70 %)
  • En smule halvsaltflager
  • En smule saltede peanuts

Fremgangsmåde

Peanut-kiksekage

Start med at tænde ovnen på 190 grader.

Smelt smørret og sæt det til side.

Blend peanuts til groft mel og bland herefter alle ingredienserne sammen i en skål.

Pres dejen ned i en firkantet form beklædt med bagepapir.

Bag bunden i ca. 25 minutter og sæt den herefter på køl.

Saltkaramel

Hak chokoladen og kom den i en skål sammen med siruppen. Stil skålen til side.

Varm piskefløden op til lige under kogepunktet og sæt herefter gryden til side.

Smelt sukker til karamel i en anden gryde. Rør helst ikke rundt, da der dermed ofte dannes små klumper.

Hæld forsigtigt den varme fløde samt havsalt ned i karamellen og rør godt rundt.

Hæld den varme karamelfløde hen over chokoladen.

Lad det stå i cirka 1 minut før den, fra midten af skålen, røres helt ensartet.

Tilføj de saltede peanuts og hæld hele molevitten over kiksebunden og sæt den i fryseren.

Dekoration

Smelt caramel chokoladen over vandbad og hæld det herefter i en lille sprøjtepose.

Smelt den mørke chokolade over vandbad og hæld det over den kolde kage. Jævn meget forsigtigt chokoladen ud.

Klip et lille hul i sprøjteposen med caramel chokolade og lav mønster.

Sæt kagen tilbage i fryseren til den har sat sig helt. Herefter skæres kagen i passende og ens stykker og dekoreres med havsaltflager og lidt saltede peanuts.

Opskriften er fra "Den Store Bagedyst" som sendes hver onsdag kl. 20.00 på DR1". Få mange flere opskrifter på dr.dk/bagedyst

Læs også