Cannelloni med svampe

Foto: Anders Schønnemann
400 g svampe i skiver
olivenolie
3 fed hvidløg i tynde skiver
150 g babyspinat
250 g ricotta
salt og peber
6 friske lasagneplader
lidt olivenolie til fadet
TOMATSAUCE:
1 lille løg, finthakket
1 fed hvidløg, hakket
olivenolie
1 dåse hakkede tomater
1 håndfuld basilikum, hakket
1 nip sukker
ENDVIDERE:
1 mozzarella, 125 g
½-1 dl hvidvin
½-1 dl vand
1 håndfuld plukket basilikum
100 g blandet salat
olie og eddike
Rist svampene fint gyldne i olie på en varm pande. Kom hvidløgene ved, og lad det stege i yderligere 1 minut. Tilsæt spinaten, og lad den falde sammen. Lad væden koge væk, og tilsæt ricotta. Lad det hele varme op kort, og smag til med salt og peber. Lad fyldet køle lidt af, og fordel det på 6 lasagneplader. Rul dem sammen, og læg dem i et smurt ovnfast fad.
Sautér imens løg og hvidløg i olivenolie i en varm gryde. Kom tomaterne i, og lad det simre i 5-10 minutter. Smag til med basilikum, salt, peber og sukker, og fordel tomatsaucen på cannellonierne. Top med mozzarella, og hæld ½ dl vin og ½ dl vand i fadet. Dæk til med folie, og sæt fadet i ovnen ved 200° i ca. 20 minutter. Tjek, om du skal bruge mere vin og vand. Tag folien af, og steg det gyldent i yderligere 10 minutter. Afslut evt. med grill. Servér straks toppet med basilikum og med salat til.
Opskriften er til 2 personer
Få indkøbslisten til hele ugen her
UGENS ANDRE OPSKRIFTER



