
Andelår med øl og vinterurter

Foto: Anders Schønnemann
(4 personer)
4 friske eller optøede frosne andelår (berberiand eller dansk and)
kværnet peber
1½ tsk. stødt muskatnød
1 tsk. tørrede chiliflager
½-1 spsk. salt
2 fed hvidløg i tynde skiver
¼ rodselleri i terninger
3 gulerødder i terninger
1-2 persillerødder i terninger (ca. 200 g)
3 dl Jakobsen Brown Ale (mørk letbitter øl)
2 tsk. andebouillon
(pulver eller flydende)
2 dl vand
timiankviste
citronskal og saft
TILBEHØR:
brød og evt. hakket persille til drys
Hak eller klip det yderste stykke af lårbenet. Prik skindet godt med en gaffel. Bland krydderierne, og gnid dem ind i kødet. Lad det trække i ½-1 time, hvis du har tid. Brun lårene rigtig godt på alle sider i deres eget fedt (det smelter hurtigt fra). Læg dem i et ovnfast fad eller gryde.
Svits urterne i lidt af fedtet. Tag dem op, og stil dem til side. Kom øl, bouillon, vand og timian ved, og bring det i kog. Fordel det rundt om lårene i fadet - væsken skal stå ²/3 op om kødet. Læg alufolie over, så det slutter tæt. Sæt det midt i en 200° varm ovn i ½ time.
Kom alle urterne ved. Dæk med folie igen, og steg videre i ca. 1 time, til lårene er meget møre (samlet stegetid ca. 1½ time). Hæld væden over i en gryde, og bring den i kog med ca. ¹/3 af urterne. Blend saucen tyk, og smag til med citronsaft og lidt citronskal, salt og peber.
Servér lårene med resten af urterne og saucen. Sæt persilledrys og brød på bordet. En kold øl smager skønt til.




forretter Dejlige desserter og
skønne kager Madplan til hele
ugen Køb dit køkkenudstyri feminashoppen.dk (link fjernet)