Tyrkisk lamacun-pizza
Mad

Tyrkisk lamacun-pizza

20. december 2018
af Emma Martiny
Foto: Winnie Methmann
Så bliver middagsmaden ikke meget nemmere. Lav en nem tyrkisk pizza ved at bruge færdigkøbte fladbrød som bund. Her får du opskriften på tyrkisk lamacun-pizza
10 min4 personer
Tid i alt 40 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 400 g hakket lammekød
  • 4 store fladbrød
  • 1 stort løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 grøn peberfrugt
  • 1 bundt bredbladet persille
  • ½ dåse hakkede tomater
  • 2 spsk. koncentreret tomatpuré
  • 1 tsk. stødt spidskommen
  • 1 tsk. paprika
  • ½ tsk. tørrede chiliflager
  • 1 tsk. salt
  • friskkværnet peber

TIL SERVERING

  • 1 håndfuld bredbladet persille
  • 1 lille rødløg
  • evt. blandet grøn salat

Opskrift - sådan laver du tyrkisk lamacun-pizza

1. Tag lammekødet ud af køleskabet. Pil løg og hvidløg. Rens peberfrugterne. Blend det hele i en foodprocessor sammen med skyllet persille, hakkede tomater, tomatpuré, spidskommen, paprika, chiliflager, salt og peber. Tilsæt lammekød, og blend, til hele er blandet godt sammen til en jævn fars. 2. Varm ovnen op til 200°. Fordel lammekødssauce på fladbrødene, og bag pizzaerne i ovnen i 10 minutter, til bunden er sprød, og kødet er gennemstegt. 3. SERVERING: Skyl og pluk persillen. Pil rødløget, og skær det i helt tynde skiver. Top de varme pizzaer med persille og rødløg, og servér evt. med blandet grøn salat. TIP: Saucen kan sagtens laves med oksekød, hvis du ikke er til lam.

Få indkøbslisten til hele ugen her

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også