frikadeller
Aftensmad

Tun-frikadeller med rodfrugtfritter og chilimayo

af Emma Martiny 26. april 2022
Foto: Nina Malling,skovdalnordic.com
En dåse tun kan let forvandles til saftige deller. Har du friske krydderurter i vindueskarmen, kan du hakke og tilsætte en god håndfuld. Her får du opskriften på tun-frikadeller med rodfrugtfritter og chilimayo
30 min 4 personer
Tid i alt 30 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 2 dåser tun (i olie eller vand) 
  • 2 æg
  • 1 dl finvalsede havregryn
  • salt og friskkværnet peber
  • 3 forårsløg

RODFRUGTFRITTER

  • 1 kg blandede rodfrugter (f.eks. rødbeder, persillerødder og gulerødder) 
  • 2 spsk. olivenolie
  • salt

CHILIMAYO

  • 1 fed hvidløg
  • 1 dl god mayonnaise
  • 1 spsk. tomatpuré 
  • 1 tsk. hvidvinseddike
  • 1 tsk. tørrede chiliflager
  • salt

1. Rør tun, æg, havregryn, salt og peber sammen til en fars. Skær forårsløgene i tynde skiver, og rør dem i farsen.

 

2. RODFRUGTFRITTER: Tænd ovnen på 175°. Skræl rodfrugterne, og skær dem i stave. Fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir; dryp med olie, og drys med salt. Bag fritterne i ovnen i 30 minutter, til de er møre og sprøde.

 

3. CHILIMAYO: Pil og pres hvidløg, og rør det sammen med mayonnaise, tomatpuré, hvidvinseddike og chiliflager. Smag til med salt, og sæt mayoen på køl indtil servering.

 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Jordskokkesuppe med ristede butterbeans – Få opskriften her

Tirsdag: Spaghetti med kødsauce og ekstra grønt – Få opskriften her

Torsdag: Enchiladas med kødsauce og butternutsquash – Få opskriften her

Fredag: Bygotto med butternut og rosmarin – Få opskriften her