Tom kha suppe med kylling og tomat
Aftensmad

Tom kha suppe med kylling og tomat

af Louisa Lorang 20. juli 2021
Ugens torsdagsopskrift er tom ka suppe med kylling og tomat. Få opskriften her
2 personer
Tid i alt 30 min

Det skal du bruge

  • 4 dl god hønsebouillon
  • ¼ dl limesaft
  • 2 dl kokosmælk
  • 20 g ingefær i skiver
  • 4 limeblade
  • ½-1 tsk. chiliflager
  • 3 spsk. fiskesauce
  • 1 spsk. rørsukker
  • 1 stilk citrongræs

Kylling

  • 2 kyllingebryster
  • salt
  • kogende vand

Fyld

  • 1 bundt forårsløg, snittede
  • 200 g små tomater
  • 1 håndfuld koriander

Opskrift - sådan laver du tom ka suppe med kylling og tomat

  1. Kom hønsebouillon, limesaft, kokosmælk, ingefær, limeblade, chiliflager, fiskesauce og sukker i en gryde.
  2. Knus citrongræsset, og kom det med i gryden.
  3. Lad det hele simre under låg i 10-15 minutter. Si det over i en ren gryde.
  4. Pochér kyllingen i kogende saltet vand i 10-12 minutter. Lad den trække færdig.
  5. Pluk den, og kom den i suppen sammen med forårsløg og tomater.
  6. Lad det varme kort, og servér straks tom ka suppe toppet med koriander.

 

TIP: Køb hønsebouillon fra frost hos din slagter, hvis du ikke liiige har én selv – eller erstat med en god grøntsagsbouillon, hvis du ikke kan skaffe ægte hønsebouillon.

 

Herunder har vi samlet nogle flere asiatisk inspirerede opskrifter:

Andre lækre opskrifter