toast
Aftensmad

Toast med serrano, parmesan og asparges

af Emma Martiny 25. april 2018
Foto: Winnie Methmann
Når du bruger lækre råvarer, bliver det pludselig en sand luksus, når der står toast på menuen. Her får du opskriften på toast med serrano, parmesan og asparges
4 personer
Tid i alt 15 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 1 godt surdejsbrød
  • 1 bundt grønne asparges
  • 250 g serranoskinke (ca. 16 skiver)
  • 200 g parmesan
  • olivenolie til pensling

HONNINGSALAT MED VINAIGRETTE

  • 1 hovedsalat
  • 1 håndfuld blandede krydderurter, f.eks. persille, purløg, dild
  • 3 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. hvidvinseddike
  • 1 tsk. honning
  • 1 tsk. dijonsennep
  • salt og friskkværnet peber

Opskrift - sådan laver du toast med serrano, parmesan og asparges 

1. Skær brødet i skiver, så du har nok til den mængde toasts, du ønsker. Knæk den nederste, lidt træede ende af aspargesene. Læg brødskiverne sammen 2 og 2 med fyld af serranoskinke, groftrevet parmesan og asparges. Pensl brødet med olie, og steg toastene gyldne og sprøde i en toastmaskine eller på en rist i ovnen.   2. HONNINGSALAT MED VINAIGRETTE: Skyl og pluk salaten, og læg den i en skål. Hak krydderurterne fint, og rør dem sammen med resten af ingredienserne i en anden skål. Dryp krydderurtevinaigretten over salaten, og servér som tilbehør til de varme toasts.   TIP: Du kan bruge en god cheddar- eller flødeost i stedet for parmesan.   Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Tærte med røget hellefisk – Få opskriften her

Tirsdag: Kalkun og spidskål i rød karry – Få opskriften her

Onsdag: Vegetarlasagne med quinoa – Få opskriften her

Fredag: Krydder-frikadeller og bulgursalat – Få opskriften her