Aftensmad

Sprøde kyllingenuggets med salat og hvidløgscreme

af Susanne Plamqvist 13. april 2015
Foto: Henrik Freek Christensen
I denne uge får du 5 skønne retter fyldt med sprøde grøntsager og masser af krydderurter. Her får du opskriften på sprøde kyllingenuggets med salat og hvidløgscreme

Sprøde kyllingenuggets med salat og hvidløgscreme til 4 personer

Når kyllingekødet marineres i yoghurt, bliver det ekstra mørt og saftigt.   DET SKAL DU BRUGE 400 g kyllingebrystfilet 1 romainesalat 1 bakke feldsalat frisk parmesan   PANERING ca. 4 dl pankorasp 1 spsk. frisk citrontimian eller purløg salt og friskkværnet peber smagsneutral olie til stegning, f.eks. solsikkeolie   YOGHURTMARINADE 2 dl yoghurt naturel 1 spsk. usprøjtet citronskal salt og friskkværnet peber   HVIDLØGSCREME 2½ dl græsk yoghurt 10 % 1 fed hvidløg 2-3 spsk. olivenolie 1 spsk. citronsaft citrontimian eller purløg salt  

Opskrift - sådan laver du sprøde kyllingenuggets med salat og hvidløgscreme

  1. Yoghurtmarinade: Bland yoghurt med fintrevet citronskal, salt og peber. Skær kyllingefileten i mindre stykker, og lad dem trække i marinaden i mindst 4 timer og gerne 1 døgn på køl.   2. Hvidløgscreme: Rør yoghurt sammen med presset hvidløg, olivenolie, citronsaft og hakket krydderurt. Smag til med salt, og stil hvidløgscremen på køl.   3. Skyl og pluk salaterne. Læg dem på et stort fad, eller anret dem på tallerkener.   4. Panering: Bland rasp med hakket krydderurt, salt og peber. Tag kødet op af marinaden, og vend det i raspen. Lad det ligge i 5-10 minutter. Hæld olie på panden, så det står 2 cm op ad kanten, og varm den op. Steg kyllingestykkerne gyldne i olien, lidt ad gangen. Lad dem dryppe af på køkkenrulle, og læg dem oven på salaten. Høvl parmesan over. Servér med hvidløgscreme til.  

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Båndpasta i flødesauce med asparges, dild og lime - Få opskriften her

Ovnbagt torsk med sprød linsesalat - Få opskriften her

Lynstegt oksekød med pak-choi, ingefær og koriander - Få opskriften her

Sardiner på sprødt brød med salat og vagtelæg - Få opskriften her