koteletter i fad
Aftensmad

Serranosvøbte koteletter i fad

af Emma Martiny 31. marts 2021
Foto: Nina Malling
Koteletter i fad er en sikker vinder! Servér retten direkte fra fadet og spar opvask. Her får du opskriften på serranosvøbte koteletter i fad.
1 t og 0 min 4 personer
Tid i alt 1 t og 20 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 2 rødløg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 æbler
  • 400 g jordskokker
  • 400 g kartofler
  • 2 spsk. olivenolie
  • salt og friskkværnet peber

SERANOSVØBTE KOTELETTER

  • 4 svinekoteletter
  • salt og friskkværnet peber
  • 1 bundt salvie
  • 8 skiver serranoskinke
  • 2 dl hvidvin

Opskrift - sådan laver du serranosvøbte koteletter i fad 

  1. Tænd ovnen på 175°.
  2. Pil rødløg, og skær dem i tynde både. Pil hvidløg, og skær dem i tynde skiver.
  3. Skyl æblerne, fjern kernehuset, og skær æblerne i både.
  4. Skrub eller skræl jordskokkerne, og skær dem i skiver på 1 cm’s tykkelse.
  5. Skræl kartoflerne, og skær dem i 1 cm tykke skiver.
  6. Vend jordskokker, kartofler, rødløg, hvidløg og æble med olie, og fordel dem i et ovnfast fad. Krydr med salt og peber.
  7. Serranosvøbte koteletter: Dup koteletterne tørre, og krydr dem godt med salt og peber.
  8. Fordel salvieblade over koteletterne, og vikl kødet ind i serranoskinke. Læg koteletterne i fadet.
  9. Hæld hvidvin i bunden, og sæt fadet i ovnen i ca. 60 minutter, til koteletterne er gennemstegte, og kartofler og grøntsager er gyldne og møre.

 

 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Gulerodssuppe med ingefær og rugbrødsknas – Få opskriften her

Tirsdag: Mexicanske pulled chicken-wraps – Få opskriften her

Onsdag: Æggekage med chorizo og græskar – Få opskriften her

Torsdag: Sesam-laks med citronpasta og ærter – Få opskriften her

 

Koteletter kan laves på mange forskellige måder. Her får du tre båd på andre lækre opskrifter med koteletter:

Andre lækre opskrifter