salat
Aftensmad

Salat med ribeye, bagte rødbeder og kartofler

af Marie Melchior 16. marts 2022
Foto: Line Falck
Der er masser af gods i denne salat, så alle omkring bordet bliver dejligt mætte. Få opskriften på salat med ribeye, bagte rødbeder og kartofler her
4 personer
Tid i alt 1 t og 0 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 4 ribeye-bøffer
  • lidt olie til stegning

BAGTE RØDBEDER OG KARTOFLER

  • 500 g rødbeder
  • 500 g små kartofler
  • 3 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. flagesalt

SALAT

  • 100 g valnødder
  • 1 bakke feldsalat
  • 1 romainesalat
  • ½ lille spidskål
  • 1 bundt brøndkarse

SENNEPSDRESSING

  • 1 spsk. grov sennep
  • 1 spsk. honning
  • 2 spsk. balsamicoeddike
  • 6 spsk. olivenolie
  • salt og friskkværnet peber

1. Bagte rødbeder og kartofler: Tænd ovnen på 200°. Skræl rødbeder, og skær dem i både. Skræl kartofler, og skær dem i tykke skiver. Læg rødbeder og kartofler i en bradepande. Dryp med olie, og drys med salt. Bag rødbeder og kartofler møre i ovnen, det tager 35-40 minutter.

 

2. Salat: Rist valnødderne på en tør pande i 3-4 minutter, til de dufter. Afkøl nødderne, og hak dem groft. Skyl og tør salaterne. Snit spidskål fint, gerne på et mandolinjern. Skyl brøndkarsen, og nip bladene fra stilkene. Anret salater og spidskål på et stort fad, og drys med brøndkarse.

 

3. Sennepsdressing: Rør sennep sammen med honning og balsamico. Rør olie i, lidt ad gangen. Krydr med salt og peber.

 

4. Steg bøfferne i lidt olie på en (grill)pande i ca. 3 minutter. Skær dem i skiver, og anret dem oven på salaten sammen med rødbeder og kartofler. Hæld sennepsdressing over salaten, og servér.

 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Lammefrikadeller med bulgur og saltet agurk - Få opskriften her

Tirsdag: Teriyaki-kylling med edamamebønner og ris - Få opskriften her

Onsdag: Spicy tomatsuppe med avocadosalsa - Få opskriften her

 

Torsdag: Fuldkorns-tacos med stegt fisk og grøntsager - Få opskriften her