
Aftensmad
Opskrift - sådan laver du ribeye med sesamkartofler og aïoli
1. SESAMKARTOFLER: Tænd ovnen på 180°. Skrub eller skræl kartoflerne, skær dem i både, og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Vend dem med olie, sesamfrø og salt, og bag dem i ovnen i ca. 40 minutter, til de er flot gyldne. 2. AÏOLI: Pil og pres hvidløg. Pisk æggeblomme, sennep, citronsaft, hvidløg og salt sammen. Hvis du ønsker aïolien mere let og luftig, kan du evt. tilføje lidt æggehvide. Tilsæt herefter langsomt olivenolien i en tynd stråle, imens du pisker med en elpisker. Tilsæt gradvist den smagsneutrale olie, indtil du opnår den ønskede konsistens, og smag til. 3. Krydr bøfferne godt med salt og peber, og steg dem i smør på en pande i 2-3 minutter på hver side. 4. SERVERING: Skyl rucola, og servér bøfferne med sesamkartofler, rucola og aïoli. TIP: Intet slår en hjemmerørt aïoli, men hvis du vil spare tid, kan du købe en på glas. Få indkøbslisten til hele ugen her