Quiche med røget laks
Aftensmad

Quiche med røget laks

af Freja Lyngbo 19. februar 2020
Den simple tærte smager dejligt både lun og kold, så lav gerne en ekstra portion, så du har til morgendagens frokost. Her får du opskriften på quiche med røget laks.
4 personer

DET SKAL DU BRUGE:

    TÆRTEDEJ:

    • 200 g hvedemel
    • 1 tsk. salt
    • 100 g koldt smør
    • 1 æggeblomme
    • 1 tærteform, ca. 25 cm i diameter

    FYLD:

    • 5 æg
    • 1 dl sødmælk
    • Salt og peber
    • 200 g røget laks
    • 2 spsk. kapers
    • 1 håndfuld frisk dild

    TIL SERVERING:

    • 125 g blandet grøn salat
    • ½ citron
    • 2 spsk. olivenolie
    • Salt og peber

      TÆRTEDEJ: Tænd ovnen på 175°. Bland mel og salt i en skål. Skær smør i tern, og smuldr det i melet. Tilsæt æggeblomme, og rør med en gaffel (tilsæt 1 spsk. vand, hvis dejen ikke er smidig nok). Rul tærtedejen ud med en kagerulle på et meldrysset bord, og tryk den på plads i tærteformen. Prik huller i bunden med en gaffel, og forbag den i ovnen i 10 minutter.   FYLD: Pisk æg, mælk, salt og peber sammen, og fordel det i den forbagte tærtebund. Anret stykker af røget laks på tærten, og drys med kapers og dild. Bag tærten i ovnen i ca. 20 minutter, til æggemassen er fast.   SERVERING: Servér tærten med blandet salat vendt med citronsaft, olivenolie, salt og peber.   Få indkøbslisten til hele ugen her   UGENS ANDRE OPSKRIFTER

    Mandag: Kartoffelmad med bacon og mandler

    Tirsdag: Mørbrad i grøn karry

    Torsdag: Græskarsuppe med sorte ris

    Fredag: Chili con kylling