Pizza med rodfrugter, pancetta og æble
Mad

Pizza med rodfrugter, pancetta og æble

22. august 2019
af Emma Martiny
Foto: Winnie Methmann
Tag hul på ugen med en nem og lækker pizza, der smager helt anderledes, end du er vant til. Her får du opskriften på pizza med rodfrugter, pancetta og æble
30 min4 personer
Tid i alt 1 t og 5 min

PIZZADEJ

  • 20 g gær
  • 4 dl lunkent vand
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. sukker
  • 2 spsk. olivenolie + 1 spsk. til pensling
  • 650 g hvedemel (gerne tipo 00)

TOPPING

  • 2 gulerødder
  • 2 rødbeder
  • 2 pastinakker
  • 1 spsk. olivenolie
  • salt
  • 2 kugler frisk mozzarella a 125 g
  • 200 g pancetta
  • 2 æbler
  • 1 håndfuld frisk rosmarin

Opskrift - sådan laver du pizza med rodfrugter, pancetta og æble

1. Pizzadej: Rør smuldret gær ud i vandet i en skål. Tilsæt salt, sukker og olie, og rør melet i, lidt ad gangen. Ælt dejen spændstig. Pensl dejen med olie, og lad den hæve tildækket i ca. 1 time. 2. Topping: Tænd ovnen på 200°. Skrub eller skræl rodfrugterne, og skær dem i tynde stave. Vend rodfrugterne med olivenolie og salt på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem i ovnen 20 minutter, til de er møre. 3. Pizzadej, fortsat: Del dejen i 2 dele, og rul dem ud til 2 tynde pizzabunde med en kagerulle på et meldrysset bord. Flyt pizzabundene over på bagepapir. 4. Topping, fortsat: Tag rodfrugterne ud af ovnen. Skru ovnens temperatur op på 250°, og sæt 2 bageplader i ovnen. Skær mozzarella i tynde skiver, og fordel dem på pizzabundene. Fordel de bagte rodfrugter og pancetta ovenpå. Skyl æblerne, skær dem i tynde både, og fordel dem over pizzaerne. Træk bagepapiret med pizzaerne over på de varme bageplader, og bag dem i ovnen i ca. 10 minutter, til bunden er sprød og gylden. Pynt pizzaerne med rosmarin. Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Tirsdag: Butternut-røsti med røget laks - Få opskriften her

Onsdag: Italiensk kyllingesuppe - Få opskriften her

Torsdag: Avocadomad med feta og pocherede æg - Få opskriften her

Fredag: Ribeye-bøffer med hasselbackkartofler og svampesauce - Få opskriften her

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også