pasta
Aftensmad

Pasta med kyllinge-bolognese

af Emma Martiny 21. juni 2018
Foto: Winnie Methmann
Bolognesen kan laves i et snuptag, men den bliver endnu bedre af at simre i et par timer. Her får du opskriften på pasta med kyllinge-bolognese
2 t og 0 min 4 personer
Tid i alt 2 t og 30 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 500 g hakket kyllingekød
  • 1 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 2 stilke bladselleri
  • lidt olie til stegning
  • 2 gulerødder
  • 1 spsk. tørret oregano
  • 1 spsk. tørret basilikum
  • salt og friskkværnet peber
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 70 g koncentreret tomatpuré
  • 2 spsk. rødvinseddike

TILBEHØR

  • 400 g spaghetti

TIL SERVERING

  • 25 g parmesan
  • 1 potte frisk basilikum

Opskrift - sådan laver du pasta med kyllinge-bolognese 

  1. Tag kødet ud af køleskabet. Pil og hak løget. Pil og pres hvidløg. Skyl og snit bladselleri i tynde skiver. Steg løg, hvidløg og bladselleri i olie i en gryde, indtil løgene er gennemsigtige. Skræl og riv gulerødderne groft, og tilsæt. Steg, indtil grøntsagerne falder lidt sammen, og tilsæt kød, oregano, basilikum, salt og peber. Steg, indtil kødet er brunet. Hæld hakkede tomater og tomatpuré i gryden, rør rundt, og læg låg på. Lad kødsaucen simre i mindst 30 minutter, gerne op til et par timer, inden du smager til med rødvinseddike og mere salt og peber.   2. TILBEHØR: Kog spaghetti efter anvisningen på pakken.   3. SERVERING: Anret den friskkogte spaghetti på tallerkener, og top med bolognese, friskrevet parmesan og hakket basilikum.   Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

 

Mandag: Smørstegt kulmule med jordbærsalsa – Få opskriften her

Tirsdag: Avocado-vaffeltoast med pocherede æg – Få opskriften her

Torsdag: Bagte quesadillas med mango, cheddar og sorte bønner – Få opskriften her

Fredag: Grillede kyllingespyd med kartoffelsalat og ærtedip – Få opskriften her

 

 

 

Andre lækre opskrifter