Omelet med peberfrugt og skinke
Mad

Omelet med peberfrugt og skinke

26. april 2022
af Beagle Iuel-Brockdorff
Foto: Bjørn Jakobsen
Den dejlig opskrift på omelet, der gør sig godt som morgenmad, frokost eller aftensmad - en rigtig 3-i-1
Tid i alt 15 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 1 stor eller 2 små peberfrugter (eller 2 halve i forskellige farver)
  • 2 skiver skinke
  • Smør til stegning
  • 4-6 æg
  • 4-6 spsk vand
  • 50 g revet ost
  • 2-3 stilke basilikum
  • Evt. brød

Sådan laver du omelet med peberfrugt og skinke

1. Steg hakket peberfrugt og skinke i lidt smør på en pande.

2. Pisk æggene sammen med vand, salt, peber, ost og hakket basilikum og hæld dem på panden.

3. Rør lidt rundt i æggemassen, til den begynder at stivne, så skrabes og vendes omeletten, til den får en aflang facon.

4. Vend omeletten ud på 2 tallerkener eller et lille fad, når æggene er færdige.

5. Server evt. brød til.

TIP: Husk at salte omeletten forsigtigt, da både skinken og osten er salte.

Vil du lave en vegetarisk omelet, så prøv denne opskrift på æggekage med tomat og feta.

Læs også