Aftensmad

Oksekød i rød karry og kokosmælk

af Susanne Palmqvist 24. november 2014
Foto:Henrik Freek Christensen
Denne uges hverdagsopskrifter er lækre retter der varmer uden det bliver for stærkt. Her får du opskriften på Oksekød i rød karry og kokosmælk

Oksekød i rød karry og kokosmælk  til 4 personer

Den asiatiske karrypasta består af mange forskellige krydderier, som er stødt sammen til en fugtig masse.   INGREDIENSER 300-400 g mørt oksekød, f.eks. steaks 150 g svampe (f.eks. mørke champignoner eller shiitake) 1 bundt forårsløg 1 usprøjtet limefrugt 200 g kinesiske nudler 2 spsk. neutral olie til stegning 2 spsk. rød karrypasta, f.eks. fra Santa Maria 1 dåse kokosmælk, ikke light (400 ml) 2 kaffirlimeblade salt og friskkværnet peber 1 bundt frisk koriander  

Opskrift - sådan laver du oksekød i rød karry og kokosmælk

  Dup kødet helt tørt, og skær det i tynde strimler på skrå af bøfferne. Rens svampene, og skær dem i skiver. Rens og hak forårsløgene. Riv limeskallen, og pres limesaften. Hæld kogende vand over nudlerne i en skål – følg anvisningen på emballagen. Varm olien op i en wok, og steg karrypastaen i 1 minut. Tilsæt kødet, lidt ad gangen, og tag det op, efterhånden som det bliver brunt. Tilsæt kokosmælk, limeskal og limeblade, og kog saucen tyk. Vend kødet i, og lad det simre lidt. Vend svampe og forårsløg i, og smag til med limesaft, salt og peber. Servér retten med afdryppede nudler og et drys plukket koriander.   TIP: Tag kødet ud af køleskabet i god tid, så det får stuetemperatur. Så er det nemmere at lynstege, uden at det væsker.   UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Kanelkrydret kalvesteg med abrikoser - Få opskriften her

Hakkebøf og ovnbagt græskar med ingefær - Få opskriften her

Pasta med porre, chili og bacon - Få opskriften her

Krydret laks med søde tomater og bulgur med spinat - Få opskriften her