

Aftensmad
Misokylling med nudler
af Marie Melchior
21. februar 2022
Foto: Line Falck
I denne uge står den på lækre simreretter. Her får du opskriften på misokylling med nudler
4 personer
Tid i alt 30 min
INGREDIENSER
- 5 cm frisk ingefær
- ½ l misobouillon
- 2 spsk. østerssauce
- 1 spsk. sojasauce
- 500 g kyllingefilet
- 4 gulerødder
- 2 stilke bladselleri
- 150 g fuldkornsnudler
- 1 bundt forårsløg
- 100 g spidskål
- frisk koriander
- 2 spsk. sesamfrø
Til opskriften er der brugt misobouillon, som fås i de fleste større supermarkeder (grøntsagsbouillon kan også sagtens bruges).
1. Skræl ingefæren. Kog misobouillonen op med ingefær, østerssauce og sojasauce. Lad kyllingefileterne koge i suppen i 6-8 minutter.
2. Skræl gulerødderne, og skær dem i fine stave. Rens bladsellerien, og skær den i skiver. Læg gulerodsstave, bladselleri og nudler i suppen, og kog i 5 minutter. Snit forårsløg og spidskål fint, og vend det i den skoldhede suppe lige før servering.
3. Anret i dybe tallerkner, og drys med sesamfrø og plukket koriander.
UGENS ANDRE OPSKRIFTER
Braiseret oksekød med kokos - Få opskriften her
Lammekødboller i spicy sauce - Få opskriften her