Aftensmad

Marokkanske lammekoteletter med krydret couscous

14. februar 2014
af Mai Knauer
Foto: Columbus Leth
Couscous er nemt tilbehør til lammekoteletterne, for de små gryn skal bare trække nogle minutter med kogende vand. Få opskriften på marokkanske lammekoteletter med krydret couscous her

Marokkanske lammekoteletter med krydret couscous til 4 personer (30 min)

INGREDIENSER

8 lammekoteletter 1 tsk. fintrevet muskatnød 1 tsk. spidskommen 1 tsk. sød paprika 1 tsk. tørret timian olivenolie til stegning   KRYDRET COUSCOUS 200 g couscous 4 spsk. olivenolie salt og friskkværnet peber 1 frisk rød chili 1 bundt bredbladet persille ½ bundt mynte saft af 1 citron  

Opskrift - sådan laver du marokkanske lammekoteletter med krydret couscous

  1. Drys lammekoteletterne med muskatnød, spidskommen, paprika og timian, og stil dem i køleskabet.   2. Krydret couscous: Hæld couscoussen i en stor skål med 2 spsk. olivenolie i. Hæld kogende vand over, så det lige dækker. Drys salt over, læg en tallerken over skålen, og lad den stå i nogle minutter, til couscoussen er mør. Rens og hak chilien fint. Hak persille og mynte fint. Rør chili, persille og mynte i couscoussen med en gaffel. Tilsæt 2 spsk. olivenolie og citronsaft, og smag til med salt og peber.   3. Steg lammekoteletterne i lidt olivenolie på en pande i 3-4 minutter på hver side, de må gerne være lidt rosa i midten. Servér med den krydrede couscous og evt. fladbrød.   Til forret og dessert anbefaler vi  

FORRET: Hummus med fladbrød - få opskriften her

 

DESSERT: Appelsinsalat med chokolade og hasselnødder - få opskriften her