Aftensmad

Majssuppe med varmrøget laks

af Louisa Lorang 18. september 2013
Foto: Anders Schønnemann
Ugens torsdagsopskrift er majssuppe med varmrøget laks. Få opskriften her

Majssuppe med varmrøget laks til 2 personer (30 min)

Suppen er skøn vegetarisk, men endnu bedre med den fede røgede fisk i.

INGREDIENSER1 bundt forårsløg1 majskolbe2 fed hvidløg, hakkedeolivenolie6-7 dl hønse- eller grøntsagsbouillon½ dl piskefløde1 majskolbesalt og pebersaft af ½-1 limefrugt150 g varmrøget laks1 håndfuld plukket koriander

Opskrift - sådan laver du majssuppe med varmrøget laks

1. Snit forårsløgene (gem toppene til pynt). Skær majsene af kolben. Sautér løgbunde, hvidløg og majskerner i olivenolie, uden at det tager farve. Kom bouillon på, og lad suppen koge i 15-20 minutter. Blend den med en stavblender, og tilsæt fløde.

2. Skær majskernerne af den anden majskolbe, og kog dem med i suppen i et minut eller to. Smag til med salt, peber og limesaft.

3. Anret suppen toppet med brud af laks, forårsløgtoppe og koriander. Servér straks.

TIP: Det er vigtigt at smage til med rigeligt lime, ellers bliver suppen for kvalm.

Få indkøbslisten til hele ugen her

Ugens andre opskrifter

MANDAG: Butterchicken - Få opskriften her

TIRSDAG: Polenta med svampe og parmesan - Få opskriften her

ONSDAG: Ristet hellefisk med blomkålssalat de luxe - Få opskriften her

FREDAG: Kaninragout med butterbeans - Få opskriften her