Aftensmad

Linselasagne med aubergine og gulerødder

af Emma Martiny 5. marts 2020
Foto: Winnie Methmann
I denne lasagne er kødet udskiftet med røde linser, men smagen er stadig helt i top.
25 min 4 personer
Tid i alt 1 t og 20 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 2 løg
  • 4 fed hvidløg
  • 2 spsk. olivenolie til stegning
  • 1 aubergine
  • 2 gulerødder
  • Salt og peber
  • 1 spsk. tørret basilikum
  • 1 spsk. tørret oregano
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 140 g koncentreret tomatpuré
  • ½ l grøntsagsbouillon
  • 2 dl tørrede røde linser
  • 1 dl chiafrø
  • 2 spsk. rødvinseddike
  • Lasagneplader
  • 1 kugle frisk mozzarella (125 g)
  • ½ l mornaysauce

TIL SERVERING

  • 1 håndfuld frisk timian
  • 125 g blandet grøn salat
 

Opskrift - sådan laver du linselasagne med aubergine og gulerødder

Pil og hak løg. Pil og pres hvidløg. Svits dem i olie i en stor gryde. Skyl auberginen, skær den i små tern, og lad dem stege med i gryden, indtil ternene er gyldne og møre. Skyl og riv squash, skræl og riv gulerødderne, og vend begge dele i gryden. Krydr godt med salt, peber, basilikum og oregano, og lad det stege, indtil grøntsagerne falder sammen, bliver let gyldne, og væden er fordampet. Det tager tid, men hav tålmodighed, for det gør saucen ekstra smagfuld. Hæld hakkede tomater, tomatpuré, bouillon, røde linser og chiafrø i gryden. Rør grundigt rundt, og lad linsesaucen simre i 20 minutter. Smag til med rødvinseddike. Tænd ovnen på 200°. Læg et lag af linsesauce i bunden af et stort ovnfad. Læg et lag lasagneplader ovenpå. Top med et lag mornaysauce. Fortsæt med at lægge linsesauce, lasagneplader og mornaysauce i lag, til alt er brugt. Drys til sidst med mozzarella revet i mindre stykker, og bag lasagnen i 35-40 minutter, til lasagnepladerne er møre. Pynt med timian, og servér med grøn salat   UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Paella med kulmule

Tirsdag: Fyldte peberfrugter med soltørrede tomater og feta   Torsdag: Ravioli-fad med ost og grøntsager   Fredag: Kyllingelår med ovnbagte kartofler og whiskysauce