Aftensmad

Lammekebab med bagte auberginer

af Louisa Lorang 1. juli 2021
Ugens fredagsopskrift er lammekebab med bagte auberginer. Få opskriften her
2 personer
Tid i alt 35 min

Det skal du bruge

  • 2 små auberginer
  • olivenolie
  • 2 fed hvidløg, presset
  • salt

Kebab

  • 400 g hakket lammekød
  • 1 fed hvidløg, presset
  • 1 håndfuld hakket mynte
  • 1 tsk. chiliflager

Dressing

  • 2 dl yoghurt
  • 2 spsk. tahini
  • 2-3 spsk. citronsaft

Topping

  • plukket mynte
  • granatæblekerner
  • lidt hakkede pistacienødder

Opskrift - sådan laver du lammekebab med bagte auberginer

  1. Flæk auberginerne, og dryp dem med olivenolie, hvidløg og salt. Bag dem ved 180° i ca. 30 minutter, eller til de er helt møre.
  2. Rør kødet med hvidløg, mynte, chili og salt.
  3. Form farsen til aflange pølser, og steg dem i olie på en varm pande. Sæt dem evt. på spyd.
  4. Rør yoghurt, tahini, citron og salt sammen.
  5. Anret de bagte auberginer med dressingen, og top med mynte, granatæble og pistacier.
  6. Servér straks med lamme-kebabber til.

 

TIP: Du ordner nemt et granatæble ved at dele det i kvarter og ”vride” kernerne fri. Kassér skallen og de hvide hinder.

Få indkøbslisten til hele ugen her

Ugens andre opskrifter

MANDAG: Koteletter med æble og savojkål - Få opskriften her

TIRSDAG: Squashsuppe med mandler, mynte og gedeost - Få opskriften her

ONSDAG: Kylling med soja, savojkål og nudler - Få opskriften her

TORSDAG: Salat a la ratatouille med chorizo og korn - Få opskriften her

Andre lækre opskrifter