laks, spidskål
Aftensmad

Laks med sesampanering og lun asiatisk spidskålssalat

af Camilla Zarah Lawes 17. februar 2022
Foto: Columbus Leth
Madplan for uge 34: Ugens mandagsopskrift er laks med sesampanering og lun asiatisk spidskålssalat. Få opskriften her
20 min 4 personer

DET SKAL DU BRUGE TIL LAKS

  • 4 laksefileter (ca. 600 g i alt)
  • salt og friskkværnet peber
  • 2 dl sesamfrø (lyse eller mørke)
  • 1 spsk. solsikkeolie

LUN ASIATISK SPIDSKÅLSSALAT

  • 1 spidskål
  • 4 gulerødder
  • 250 g sukkerærter
  • 1 spsk. solsikkeolie til stegning
  • 4 spsk. sojasauce
  • 2 spsk. fiskesauce
  • 2 spsk. flydende honning
  • ½ frisk rød chili

TIL SERVERING

  • lidt frisk mynte
  • groft brød eller boller

Opskrift - sådan laver du laks med sesampanering og lun asiatisk spidskålssalat

1. Laks: Fjern forsigtigt skindet fra laksefileterne. Krydr laksen med salt og peber. Hæld sesamfrø ud på en tallerken, og vend laksefileterne i dem, så der kommer sesam hele vejen rundt. Steg laksefileterne godt på alle sider i olie på en pande i 6-8 minutter.

2. Lun asiatisk spidskålssalat: Skyl spidskålen, og skær den i fine strimler. Skræl gulerødderne, og skær dem i tynde, aflange skiver. Skyl og skær sukkerærter midtigennem på langs. Lynsteg spidskål, gulerødder og ærter i solsikkeolie på en pande. Tag grøntsagerne af varmen, hæld sojasauce, fiskesauce og honning over dem, og vend rundt i salaten. Skyl og flæk chilien, fjern kernerne, og skær chilien i fine tern. Drys chilitern over den lune salat.

3. Servering: Anret stegt laks med friskhakket mynte, og servér med spidskålssalat og brød.

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Tirsdag: Bøf med chili, stegte bønner og ris med majs - Få opskriften her

Onsdag: Krydrede frikadeller og sommerlasagne med squash og ærter - Få opskriften her

Torsdag: Grillede koteletter med couscous og persillesalat - Få opskriften her

Fredag: Kylling stegt i ovn med fennikelsalat og bagte kartofler- Få opskriften her