Kyllingelår med ristet italiensk kartoffelsalat
Aftensmad

Kyllingelår med ristet italiensk kartoffelsalat

af Emma Martiny 4. oktober 2018
Foto: Winnie Methmann
Lav en smagfuld og mættende salat med ristede kartofler, bønner, tomater og cremet mozzarella. Det er herligt tilbehør til det meste – og ekstra godt til kylling. Her får du opskriften på kyllingelår med ristet italiensk kartoffelsalat
40 min 4 personer
Tid i alt 1 t og 10 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 4 kyllingelår
  • 1 spsk. olivenolie
  • salt og friskkværnet peber

ITALIENSK KARTOFFELSALAT

  • ½ kg små kartofler
  • 500 g cherrytomater
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. tørret basilikum
  • salt og friskkværnet peber
  • 1 dåse cannelloni-bønner
  • 2 spsk. balsamicoeddike
  • 125 g frisk mozzarella
  • 1 håndfuld frisk basilikum

Opskrift - sådan laver du kyllingelår med ristet italiensk kartoffelsalat 

1. ITALIENSK KARTOFFELSALAT: Tænd ovnen på 175° varmluft. Skrub kartofler, og skyl cherrytomater. Halvér kartoflerne, og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir sammen med cherrytomaterne. Vend det hele med olie, tørret basilikum, salt og peber, og bag det i ca. 40 minutter.

2. Fordel kyllingelårene på en bageplade beklædt med bagepapir. Dup dem tørre, og dryp olie over. Krydr godt med salt og peber, og bag lårene i ovnen i 35 minutter, eller indtil de er gennemstegte og skindet sprødt.   3. ITALIENSK KARTOFFELSALAT, FORTSAT: Læg ristede kartofler og tomater på et fad. Afdryp bønnerne, skyl dem i en sigte, og vend dem med kartofler og tomater. Dryp balsamico over, og vend rundt. Top med mozzarella skåret i mindre stykker og frisk basilikum. Servér med kyllingelår.  

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Tirsdag: Laksesalat med gulerødder og brombær – Få opskriften her

Onsdag: Grøntsagscurry med sorte ris – Få opskriften her

Torsdag: Æggekage med ristet rødbede og gedeost – Få opskriften her

Fredag: Fyldt butternut med tabbouleh og kalvekebab – Få opskriften her

 

Andre lækre opskrifter