Aftensmad

Kold suppe med melon syrlige løg

21. februar 2022
Af Louisa Lorang, Foto: Anders Schønnemann 05/23/2013 - 08:00
Ugens mandagsopskrift er kold suppe med melon og syrlige løg. Få opskriften her
2 personer
Tid i alt 30 min

INGREDIENSER

  • ½ agurk
  • ¾ galia- eller honningmelon
  • 2 forårsløg, grofthakkede
  • 1 dl koldt vand
  • 1-2 spsk. citronsaft
  • 2 spsk. olivenolie
  • salt

ENDVIDERE

  • 4-6 små rød- eller skalotteløg
  • 1 spsk. sukker
  • ¼ dl æbleeddike
  • 50 g smuttede mandler
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. fint salt

TILBEHØR

  • groft brød

1. Skræl agurken, og skær den i grove stykker.

2. Flæk melonen (gem ¼ til tirsdag); skrab kernerne ud, og skær skrællen af. Skær melonen i mindre stykker, og blend melon, agurk og forårsløg, til det hele er findelt, mens du tilsætter vand undervejs. Blend, til suppen er fin og nogenlunde glat. Smag til med olivenolie, citron og salt. Sæt den koldt – gerne i fryseren – indtil servering.

3. Del imens de små løg i ”skaller”. Kog sukker og eddike op i en kasserolle; kom løgskallerne i lagen, og varm dem med i ca. ½ minut. Sæt løgene i køleskab i lagen, og dræn lagen fra inden brug.

4. Rist mandlerne i olie på en varm pande i 3-5 minutter. Krydr med salt.

5. Anret suppen i kolde skåle med løg og mandler. Servér straks med brød til.

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

TIRSDAG: Laksekrebinetter i sprød salat - Få opskriften her

ONSDAG: Svinekoteletter med sommerkartoffelsalat - Få opskriften her

TORSDAG: Pizza med bresaola og parmesan - Få opskriften her

FREDAG: Kalv a la ragout med fennikel og små tomater - Få opskriften her