Kødboller i tomatsauce med mascarpone
Aftensmad

Kødboller i tomatsauce med mascarpone

af Emma Martiny 25. oktober 2018
Foto: Winnie Methmann
Lav en ekstra cremet og fyldig tomatsauce ved at tilsætte mascarpone. Du kan servere retten med pasta eller som her, med brød til. Her får du opskriften på kødboller i tomatsauce med mascarpone
4 personer
Tid i alt 40 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 500 g hakket oksekød
  • 1 tsk. salt
  • friskkværnet peber
  • 1 spsk. tørret oregano
  • 2 fed hvidløg
  • 20 g parmesan
  • 1 æg
  • olivenolie til stegning

TOMATSAUCE

  • 1 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 spsk. olivenolie til stegning
  • ½ spsk. tørret oregano
  • ½ spsk. tørret basilikum
  • salt og friskkværnet peber
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 1 spsk. rødvinseddike
  • 100 g mascarpone
  • 1 håndfuld frisk basilikum

TIL SERVERING

  • parmesan
  • groft brød
  • frisk basilikum

Opskrift - sådan laver du kødboller i tomatsauce med mascarpone 

  1. Rør kødet med salt, peber og oregano.
  2. Pil og pres hvidløg, og riv parmesan fint.
  3. Rør hvidløg, parmesan og æg i farsen. Stil på køl i 30 minutter.

 

TOMATSAUCE

  1. Pil og hak løg og hvidløg, og svits det i olie i en gryde.
  2. Tilsæt krydderier, hakkede tomater og rødvinseddike, og lad det simre i 10 minutter.
  3. Tilsæt mascarpone og basilikum, og blend tomatsaucen med en stavblender. Smag til, og hold saucen lun.
  4. Form små kødboller af farsen, og brun dem i olie på en pande ved høj varme.
  5. Læg kødbollerne i tomatsaucen, og lad dem simre med i 10 minutter.

 

SERVERING

  1. Riv parmesan fint, og servér kødboller i tomatsauce med groft brød, friskrevet parmesan og plukket basilikum.

 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Laks med pinjekernecrust og græskarpuré – Få opskriften her

Tirsdag: Mini-pizzaer med gedeost, svampe og sortfodsskinke – Få opskriften her

Onsdag: Dhal på gule ærter – Få opskriften her

Fredag: Mexicansk skål med nachos-nuggets og bbq-sauce – Få opskriften her