kylling
Aftensmad

Indisk kylling med ristet blomkål

af Emma Martiny 17. februar 2022
Foto: Nina Malling, skovdalnordic.com
Garam masala er en indisk krydderiblanding, der giver en vidunderlig smag. Brug en blanding af paprika, koriander, spidskommen, kardemomme og kanel, hvis du ikke kan finde det i dit lokale supermarked. Her får du opskriften på indisk kylling med ristet blomkål
20 min
Tid i alt 30 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 400 g kyllingebrystfilet
  • 1 blomkål
  • 1 spsk. olivenolie
  • salt
  • 1 håndfuld cashewnødder
  • 2 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 4 cm frisk ingefær
  • 1 spsk. smør til stegning
  • 3 tsk. rød karrypasta
  • 3 tsk. karry
  • 3 tsk. garam masala
  • salt og friskkværnet peber
  • 1 dåse kokosmælk (ca. 400 g)
  • 2 dl græsk yoghurt 10 %
  • 140 g koncentreret tomatpuré

TIL SERVERING

  • naanbrød
  • ½ bundt frisk koriander
  • 50 g rucola

PRØV OGSÅ: Krydret kylling med kartofler og fennikelsalat

Opskrift - sådan laver du indisk kylling med ristet blomkål 

 

Tænd ovnen på 200°. Skær kyllingekødet i tern, og sæt dem til side. Skær blomkålen i buketter, og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Vend dem i olie, drys let med salt, og bag blomkålsbuketterne i ovnen i ca. 20 minutter, til de er gyldne og sprøde. Rist cashewnødderne gyldne i stor gryde, og sæt dem til side. Pil og hak løgene, og riv hvidløg og ingefær fint. Svits løg, hvidløg og ingefær i smør i gryden, og tilsæt karrypasta, karry, garam masala, salt og peber. Tilsæt kyllingekød, og steg, til det er lysebrunt. Vend kokosmælk, yoghurt og tomatpuré i gryden. Lad det simre, indtil kødet er mørt, og vend så de bagte blomkålsbuketter i gryden. Smag til med salt og peber, drys med ristede cashewnødder, og servér med lunt naanbrød, frisk koriander og skyllet rucola.

TIP: Erstat kyllingekødet med lam, eller lav en vegetarisk udgave med kikærter fra dåse.

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

 

Mandag: Tærte med græskar, grønkål og feta – få opskriften her

Tirsdag: Sojamarineret laks og kikærtesalat med avocado og kål – få opskriften her

Torsdag: Kartoffel-smørrebrød med smilende æg – få opskriften her

Fredag: Quick pulled pork i tacos med syltet rødkål – få opskriften her