

Hakkebøffer med bagte rødbeder og marinerede hvide bønner
DET SKAL DU BRUGE
- 500 g hakket oksekød
- 1 spsk. rapsolie til stegning
- salt og friskkværnet peber
RØDBEDE-BØNNE-SALAT
- 4 rødbeder
- 1 dåse hvide bønner
- 1 bundt frisk estragon
- 3 spsk. rapsolie
- 2 spsk. æbleeddike
- salt og friskkværnet peber
RUGBRØDSCROUTONER
- 2 skiver groft rugbrød
- 1 spsk. rapsolie
- salt
1. RØDBEDE-BØNNE-SALAT: Skrub rødbederne, og kog dem med skræl på i letsaltet vand, til de er møre. Pil skrællen af, og skær rødbederne i grove stykker. Hæld væden fra bønnerne, og skyl dem. Pluk estragon, og bland bønner, estragon og rødbeder. Rør en dressing af olie, eddike, salt og peber. Vend dressingen i salaten.
2. RUGBRØDSCROUTONER: Smuldr rugbrød i mindre stykker. Steg dem sprøde i olie på en pande. Krydr med salt. Drys dem over salaten lige før servering.
3. Del kødet i 4 kugler, og form dem til bøffer. Steg dem i olie på en pande ved høj varme i 3 minutter på hver side, til de er lysebrune. Krydr med salt og peber, skru ned for varmen, og steg bøfferne i 6-10 minutter, til de er færdigstegte. Servér bøfferne med rødbede-bønne-salat.
Få indkøbslisten til hele ugen her
UGENS ANDRE OPSKRIFTER
Mandag: Wraps med andebryst og sesammarineret grønt - Få opskriften her
Onsdag: Stegt kylling og spidskålssalat med tranebær og hasselnødder - Få opskriften her
Torsdag: Stegt torsk med fennikel-gulerods-salat og grillet brød - Få opskriften her