https://imgix.femina.dk/media/article/1525-madplan-2.png
Mad

Hakkebøf med stegt spidskål og løvstikkekartofler

22. juni 2015
af Marie Melchior
Foto: Line Falck
Madplan for uge 25: Ugens tirsdagsopskrift er hakkebøf med stegt spidskål og løvstikkekartofler. Få opskriften her

DET SKAL DU BRUGE

  • 600 g hakket oksekød
  • 3 stilke timian
  • salt og friskkværnet peber
  • 1 spsk. olie + 1 spsk. smør til stegning
  • ½ spidskål
  • 1 rødløg
  • 1 squash
  • 1 spsk. olie + 1 spsk. smør til stegning
  • 4 spsk. kapers
  • 500 g små kartofler
  • 3-4 stilke løvstikke

Opskrift - sådan laver du hakkebøf med stegt spidskål og løvstikkekartofler

1. Form kødet til 4 hakkebøffer. Krydr med friskhakket timian, salt og peber. Steg bøfferne i olie og smør på en pande i 3-4 minutter på hver side, afhængig af tykkelse. Tag bøfferne af panden, og hold dem varme.

2. Stegt spidskål: Snit spidskål helt fint. Pil rødløg, og skær det i tynde både. Skyl squashen, og skær den i mindre stykker. Steg spidskål, rødløg og squash i olie og smør på en pande, til det netop falder sammen. Bland kapers i, og hold det varmt.

3. Løvstikkekartofler: Skrub kar-toflerne, og kog dem i en gryde med letsaltet vand og løvstikke i 12-15 minutter, til de er møre. Servér dem som tilbehør til hakkebøffer og stegt spidskål.

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Marineret kylling med spidskålssalat og krydrede mandler – Få opskriften her

Læs også