Gullaschsuppe
Aftensmad

Gullaschsuppe

af Emma Martiny 24. juni 2021
Foto: Nina Malling
Gullaschsuppe er kraftfuld og krydret, og er blevet spist i Ungarn siden middelalderen – og med god grund. Her får du opskriften på gullaschsuppe.
2 t og 0 min 4 personer
Tid i alt 2 t og 30 min

Det skal du bruge

  • 100 g bacon i et helt stykke
  • 500 g oksebov
  • 1 rød peberfrugt
  • 2 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 500 g blandede kartofler og rodfrugter
  • salt og friskkværnet peber
  • 2 spsk. sød paprika
  • 2 laurbærblade
  • 1 tsk. røget paprika
  • 1 tsk. stødt spidskommen 
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 70 g tomatpuré
  • 7½ dl oksebouillon 
  • 1 dl piskefløde

Tilbehør

  • bredbladet persille
  • cremefraiche 18 %
  • godt brød

Opskrift - sådan laver du gullaschsuppe

  1. Skær bacon i tern, og steg dem sprøde i en stor gryde. Lad dem afdryppe på fedtsugende papir.
  2. Skær oksebov i 2 cm store tern. Brun oksekødet i baconfedtet i gryden.
  3. Pil og hak løg, og pil og pres hvidløg. Lad løg og hvidløg svitse med i gryden.
  4. Skræl rodfrugterne, skær dem i tern, og tilsæt dem sammen med salt, peber, begge typer paprika og spidskommen. Lad det svitse i 5 minutter.
  5. Hæld hakkede tomater, tomatpuré, bouillon og laurbærblade i gryden, og rør rundt.
  6. Læg låg på, og lad suppen simre i 2 timer.
  7. Rens peberfrugt, skær den i strimler, og tilsæt sammen med fløde.
  8. Lad suppen simre i yderligere 30 minutter.
  9. Tilsæt bacon, og smag til med salt og peber.

Servering:

  1. Skyl og hak persille.
  2. Top suppen med cremefraiche og persille, og servér med lunet brød.

 

Ugens andre opskrifter

Mandag: Fritata med kartofler og sprød chorizo – Få opskriften her

Tirsdag: Honning-dijon-kyllingelår med jordskokker og druer – Få opskriften her

Onsdag: Fransk galette med skinke og ost – Få opskriften her

Torsdag: Wok med nudler, squash og tigerrejer – Få opskriften her