gulerodssuppe
Aftensmad

Gulerodssuppe med sprød chorizo

17. august 2017
af Emma Martiny
Foto: Nina Malling,skovdalnordic.com
En cremet gulerodssuppe smager ekstra skønt, når du topper den med en spicy, knasende blanding af kerner og spansk pølse. Her får du opskriften på gulerodssuppe med sprød chorizo

Gulerodssuppe med sprød chorizo 

Tid: 30 minutter Antal personer: 4   DET SKAL DU BRUGE ½ kg gulerødder 1 spsk. smør 2 løg 3 fed hvidløg 4-5 cm frisk ingefær 1 l grøntsags- eller hønsebouillon  150 g flødeost naturel salt og friskkværnet peber  
  CHORIZO-TOPPING 100 g chorizo 1 dl græskarkerner  
  TIL SERVERING cremefraiche 18 % groft brød    PRØV OGSÅ: Gulerodssuppe med kokosmælk og ingefær  

Opskrift - sådan laver du gulerodssuppe med sprød chorizo 

  1. Skrub eller skræl gulerødderne, og skær dem i skiver. Steg skiverne i smør i en gryde. Pil og hak løg groft. Pil og pres hvidløg. Riv ingefær fint. Steg løg, hvidløg og ingefær sammen med gulerødderne, indtil løgene er klare. Tilsæt bouillon, og lad suppen simre i 15 minutter, indtil gulerødderne er helt møre.   2. CHORIZO-TOPPING: Hak chorizopølse og græskarkerner groft. Steg det sammen på en pande, indtil det bliver gyldent og sprødt.   3. Hæld suppen i en blender, og tilsæt flødeost. Blend, indtil suppen får en cremet konsistens (du kan også blende suppen direkte i gryden med en god stavblender). Smag til med salt og peber, og servér med cremefraiche, groft brød og sprød topping.  

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Halloumi-burger med avocado og løg – Få opskriften her

Tirsdag: Nudelret med laks, peanuts og forårsløg – Få opskriften her

Torsdag: Kylling i fad med svampe og speltkerner – Få opskriften her

Fredag: Shepherds pie med blomkåls-låg – Få opskriften her