Aftensmad

Grillet bøf og svampe med krydderurtesalsa

af Louisa Lorang 24. februar 2022
Foto: Anders Schønnemann
Ugens fredagsopskrift er grillet bøf og svampe med krydderurtesalsa. Få opskriften her
2 personer
Tid i alt 25 min

INGREDIENSER

  • ½ bundt forårsløg
  • ½ fed hvidløg
  • 2 spsk. kapers
  • 2 tsk. dijonsennep
  • 1 håndfuld basilikumblade
  • 1 lille håndfuld mynteblade
  • 2 håndfulde bredbladet persille
  • 2-2 spsk. æbleeddike
  • ½ dl virkelig god olivenolie
  • salt og peber

BØF OG SVAMPE

  • 400 g blandede svampe i mundrette stykker
  • olivenolie
  • salt og peber
  • 2 gode bøffer
  • mere olie

Skøn fredagsmad, der er så nem at lave og smager af en million! Nyd den med den sødeste, du kender.

1. Skær forårsløgene i grove stykker. Kom forårsløg, hvidløg, kapers og sennep i en foodprocessor eller minihakker, og blend. Tilsæt basilikum, mynte og persille, og blend igen.

2. Kom eddike i og til sidst olien, lidt ad gangen. Blend, til salsaen er dejlig og cremet, men stadig har en smule tekstur. Smag til med salt og peber.

3. Steg svampene gyldne i olivenolie på en stor, varm pande. Steg bøfferne rosastegte, og krydr med salt og peber.

4. Anret svampene med skiver af bøf og rigelige mængder af krydderurtesalsa over.

5. Giv gerne en salat eller dampede grøntsager til.

TIP: Retten er også skøn på en lun buffet til mange gæster.

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

MANDAG: Kyllingefajitas med avokadosalsa - Få opskriften her

TIRSDAG: Fish fingers med yoghurtdip og søde kartofler - Få opskriften her

ONSDAG: Lasagne med spinat, ricotta og svin i tomatsauce - Få opskriften her

TORSDAG: Omeletruller med squash og løg-tomat-salat - Få opskriften her

Læs også