spinatpandekager
Aftensmad

Gratinerede spinatpandekager med krydret kylling

af Camilla Biesbjerg Markussen 23. oktober 2019
Foto: Line Falck
Slut ugen af med en lækker omgang comfort food, der ovenikøbet giver godt på grøntsagskontoen. Her får du opskriften på gratinerede spinatpandekager med krydret kylling
10 min 4 personer
Tid i alt 55 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 75 g frisk spinat
  • 3 æg
  • 4 dl sødmælk
  • 150 g hvedemel
  • salt og friskkværnet peber
  • smør til stegning

KRYDRET KYLLING

  • 450 g kyllingebrystfilet
  • olie til stegning
  • 1 løg
  • 1 grøn peberfrugt
  • 200 g gulerødder
  • salt og friskkværnet peber
  • 1½ tsk. knust spidskommen
  • 1 tsk. stødt koriander
  • ½ tsk. røget paprika
  • 1 lille dåse majs (140 g)
  • 200 g hytteost
  • 100 g revet cheddar

TIL SERVERING

  • 2 modne avocadoer
  • 1 frisk rød chili
  • 100 g salatost i tern
  • 1 potte frisk koriander

Opskrift - sådan laver du gratinerede spinatpandekager med krydret kylling 

 

  1. Skyl spinaten, og blend den hurtigt til en jævn dej i en blender eller foodprocessor sammen med æg, mælk, mel, salt og peber.
  2. Steg pandekager, 1 ad gangen, i smør på en pande, så du får i alt 8 stk.

 

KRYDRET KYLLING

  1. Pil løg, og skær det i tynde både.
  2. Rens peberfrugt, og skær i tynde strimler.
  3. Skræl og riv gulerødder.
  4. Skær kyllingefileterne i tynde strimler, og steg dem i olie på en pande i et par minutter. Krydr med salt og peber.
  5. Tilsæt løg, peberfrugt og alle krydderierne, og steg videre i 2-3 minutter, til kødet er gennemstegt.
  6. Tag panden af varmen, og vend revne gulerødder, majs og hytteost i kyllingefyldet.
  7. Tænd ovnen på 215°.
  8. Fordel fyldet på de 8 pandekager.
  9. Fold pandekagerne stramt sammen omkring fyldet, og læg dem tæt ved siden af hinanden i et ovnfad.
  10. Drys cheddar over pandekagerne, og bag dem i ovnen i ca. 10 minutter, til osten er smeltet og gylden.

 

SERVERING

  1. Halvér avocadoerne, fjern stenen, og skær avocadokødet i tern.
  2. Rens og snit chilien.
  3. Drys avocado, smuldret salatost, koriander og chili over pandekagerne.

 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Blomkålssuppe med pinjekerner og sprøde grønkålschips - Få opskriften her

Tirsdag: Farserede porrer og bagte gulerødder med brunet smør - Få opskriften her

Onsdag: Grønkålstærte med laks, porrer og bacon - Få opskriften her

Torsdag: Hakkebøffer i rød peberfrugtsauce med persille og salatost - Få opskriften her

Andre lækre opskrifter